Alfer
Alfer har rod i mytologien og minder lidt om elverpiger. Der er både gode og onde alfer (lys- og sortalfer) der lever hhv. over og under jorden.
I eventyr er alfer små feagtige miniaturevæsener med vinger.
De underjordiske, Vætter, Bjergmænd.
Ondsindede dværgvæsener med overnaturlige kræfter, som man skulle vare sig meget for at komme for tæt på. Der findes mange folkesagn der beskriver dem. De var ude efter at få fat i nyfødte menneskebørn, hvis hjerter de spiste. De underjordiske holdt bl.a. til i gamle gravhøje.
Sagnet om den underjordiske Jesper Fin fortæller, at en muremester havde lovet en kirke færdig til bestemt tid, men det han bygged op om dagen blev revet ned om natten. Han blev så kontaktet af Jesper Fin, der lovede at hjælpe ham, og hvis murermesteren kunne gætte hans navn inden kirken stod færdig, skulle det ikke koste noget, men hvis det ikke lykkedes, skulle Jesper have det næste barn murermesterens kone fødte, og hun var højgravid.
Dagen før kirken stod færdig havde murermesteren ikke gættet navnet, så situationen var kritisk, men samme nat da han gik hvileløs rundt ude på heden, kom han forbi en gravhøj og hørte barnegråd inde fra højen og derefter en stemme der sagde:" Sov sov barnet min, snart kommer Jesper Fin, fa'ren din, og gi'r dig kristenkød at æde." Og så kendte murermesteren navnet på den underjordiske og var reddet.
Om vætterne fortaltes, at de kunne finde på at patte små børn. For at afværge det, kunne man anbringe et vættelys i svøbet.
Man mente blandt almuen, at de underjordiske var såkaldte "faldne engle" der var udstødt af himmerig og kastet ned på jorden. De der faldt i åer og vandløb blev til åmænd og nøkker, dem der faldt på bakker og bjerge blev bjergmænd o.s.v.
Mange af de underjordiske der boede i højene, gjorde ikke noget så længe man ikke forstyrrede dem.
Den, der hjælper dem, især i forbindelse med fødsler, kan være heldig at modtage overnaturlige gaver, evner eller store skatte.
Man mente også at der var store skatte gemt i højene, men begyndte man at grave efter dem højen, kunne det meget nemt ende med en ulykke. Prøvede man alligevel at finde en skat i højen, forsvandt den ved den mindste lyd.
Når der var gilder i højene, kunne man til tider se dem rejse sig på gloende pæle. Blev man budt indenfor måtte man ikke lade sig lokke.
Bjergfolk og ellefolk lokkede ved sang, dans, runer og smigrende tale mennesker ind til sig i deres høje. En bjergtagning er en forførelse, og unge piger, især vordende brude, var mest udsat for at blive bjergtagne. Det siges at gifte mænd, hvis koner var blevet bjergtaget, kunne se deres bjergtagne kone danse rundt med udslagent hår inde i højen sammen med bjergfolket, når højen om natten rejste sig på gloende pæle. De bjergtagne vendte som regel tlbage, men var siden tungsindige, sære eller vilde. Derfor troede man engang, at momentant sindsyge eller manio depresive var blevet bjergtagne.
Elverpiger.
Underskønne ungmøer, der øvede umodståelig tiltrækning på mænd.
De holdt til i mose og engdrag og, når morgen eller aftendisen lagde sig over de lave områder (mosekonen bryggede) kunne man være heldig og se dem danse rundt i florlette kjoler.
Lod en mand sig lokke af deres kalden og lod dem trække sig med ind i dansen var han fortabt, og blev danset til døde.
Elverpiger kendes efter sigende på, at de er hule i ryggen som et dejtrug.
Gengangere, genfærd, spøgelser
Gengangere er ånder fra afdøde personer der ikke kan finde hvile i graven, som regel fordi de fik en voldsom død eller var skyld i andres voldsomme død.
De dukker ofte op på de steder hvor f.eks. forbrydelsen blev begået og huserer rundt ved nattetide.
De er ikke i fast form med fremstår som et svagt lysende billede af den person de var i levende live. De kan desuden frembringe lyde.
Ville man sikre sig mod at en person blev genganger, skulle han fæstes til graven med en pæl hamret gennem hjertet eller manes i jorden af en præst.
Gråmænd, gårdboere, nisser, klabautermænd
Et dværgvæsen med overnaturlige kræfter der, så længe han behandledes godt, optrådte som gårdens skytsånd. Hans dragt var den samme som gårdfolkets. Grå trøje og bukser og rød tophue.
Gjorde man ham gal ved f.eks. at undlade at sætte grød op på loftet til ham, kunne han kaste ulykker på gården, så mennesker og dyr døde og avlen ødelagdes og det hjalp ikke altid at flytte til en anden gård, for det kunne godt hænde, at nissen flyttede med.
Nisserne er beslægtet med dværgene i mytologien.
Ud over gårdnisser fandtes der også skibsnisser, de såkaldte klabautermænd.
Nisserne er i dag blevet til julenisser, der kun er til stede omkring juletid.
Havfruer
Underskønne kvinder med fiskehale der levede i havet, hvor de forsøgte at fordrejede hovedet på sømænd med sang og musik og lokke dem til at springe ned i vandet til sig, hvor de så druknede.
Havmænd
Havmænd lever lige som havfruer i havet og kræved sømænd som ofre. Når en sømand faldt over bord og druknede, mente man at han var taget af havmanden.
Hekse
Ældre kvinder, som regel over 50 år, der stod i pagt med fanden. De var onde og kunne hekse og kaste ulykker over deres medmennesker, så de eller deres dyr blev syge eller døde eller afgrøderne mistrivedes. Fra 1540 til 1693 brændtes omkring 1.000 kvinder på bålet som hekse i Danmark. Folk der pludselig blev syge troede ofte, at de var blevet forheksede og beskyldte måske en gammel kone i nærheden for at have forhekset dem.
Det kunne medføre at den kone der var beskyldt for at være heks, efter forhør, ofte med tortur, og efterfølgende rettergang, blev dømt til at brændes på bålet. Især hvis flere påstod, at hun var skyld i deres ulykker, var chancerne for at blive frikendt små.
Sct. Hans aften, hvor heksene samles på Bloksbjerg, skulle man tænde blus på alle høje for at heksene ikke skulle sætte sig til hvile på dem. Man måtte desuden sørge for at grebe, høtyve, river, koste og kosteskafter ikke stod frit fremme så heksene kunne tage dem og ride på.
Jerusalems skomager
Sagnet om "Den Evige Jøde", skomageren Ahasverus, der er dømt til at vandre hvileløs rundt til evig tid, har været kendt i Danmark siden 1500-årene.
Han blev påført en evig forbandelse fordi han jagede Jesus bort, da han kom bærende på med sit kors op mod Golgatha og ville hvile sig lidt op af skomagerhuset.
En nat om året, julenat, må han hvile sig, og hvis en bonde lod sin plov stå ude på denne nat, risikerede han, at Jerusalems Skomager kom og satte sig på den. For fremtiden ville der så kun vokse ukrudt, hvor ploven pløjede.
Lygtemænd.
Når man i skumringen går over en mose kan man på visse årstider se små blafrende lys hoppe op og ned lige over jorden. Det er lygtemændenes lygter. Pas på med at følge efter dem, for så falder du med stor sikkerhed i et bundløst mosehul og drukner.
Man kunne værge sig mod lygtemænd ved at vende vrangen ud på sin hue eller strømper, eller slå ild med et fyrtøj.
I dag ved man at lygtemænd er sumpgas der selvantænder og udsender små hoppende lysglimt der kan se ud som en person der går og svinger med en lygte.
Marer
En mare er et djævelsk væsen i kvindeskikkelse der optræder nøgen. Hun kunne gå gennem lukkede døre og hjemsøgte folk om natte ved at sætte sig på deres bryst og ride på dem. Det medførte de værste drømme, så folk til sidst vågnede op rystende af angst og badet i sved. - De havde haft et mareridt.
Man kan beskytte sig mod en mare ved holde en kniv lodret op fra sit bryst når man ligger sig til at sove, så maren ikke kan sætte sig på en.
Nøkker
Overnaturlig væsen der lever i åer og søer og er i stand til at skabe sig om til hvilken som helst skikkelse. F.eks en underskøn kvinde der kunne lokkede mænd i fordærv med kogleri og sang, så de mistede fornuften og fulgte nøkken ned i dybet og druknede.
Nøken ligner normalt en hest men er på størrelse med en mellemstor hund. Nøkker og åmænd har mange lighedspunkter.
Skiftinger
Havde et barn i gamle dage ikke et helt normalt udseende ved fødselen som f.eks. børn med mongolisme (downs syndrom), troede man at det var blevet ombyttet med et troldebarn. Man kunne kende skiftingene på deres store hoveder.
Man troede nemlig at troldtøj og andre overnaturlige væsener stjal menneskebørn ved at ombytte dem med deres eget afkom i et ubevogtet øjeblik.
Ved at behandle en skifting dårligt, kunne man håbe på, at den trold der havde byttet den om fortrød, og kom og byttede tilbage igen.
For at forhindre troldene i at komme ind i huset skulle der straks efter fødselen sættes stål, som regel knive, over dørene. Man måtte heller aldrig nævne et barns navn for nogen der spurgte før ved dåben, for ellers kunne troldene få magt over det.
Varulve
Nogle mennesker var påført en forbandelse af fanden så de ufrivilligt forvandlede sig til blodtørstige ulve, som om natten jagede, dræbte og åd mennesker. Deres mål var at hjælpe Satan med at forøve ondskab mod menneskene.
Mange lande kendte til varulve som både kunne være af han og hunkøn, men i Danmark omtales varulve hovedsagelig som hankøn.
Varulvforbandelsen gik i arv fra far til søn. Varulvene er almindelige mennesker om dagen men forvandler sig mellem solnedgang og solopgang til en glubsk ulv. Varulvene gik som menneskene på to ben så så man en ulv der gik på bagbenene og ikke havde nogen hale var det en varulv.
Hvis en varulv skulle komme af med sin forbandelse og ikke længere forvandles til ulv, skulle den drikke et ufødts drengebarns blod.
D.v.s. at især gravide skulle vogte sig for varulve.
Mænd med kraftig hårvækst på kroppen blev ofte mistænkt for at være varulve.
Varulve er sejlivede, og kom sig hurtigt, selv om de blev ramt af våben.
Varulve kunne ikke lide sølv, så f.eks. et kors af sølv var en god beskyttelse. Det kunne også hjælpe at vende sit forklæde.
Wilier
Unge kvinder der dør inden deres bryllupsdag. De får ikke fred i deres grave men må i al evighed jagte mænd og danse dem til døde.
Åmænd
Også kaldet vandtrolde. Overnaturlig væsen der som nøkkerne lever på bunden af vandløb og lokker mennesker i fordærv. Åmanden kan ofte høres råbe om natten, og kræver et menneskeoffer hvert år. Får han ikke et, tager han to næste år. Hvis en person druknede i en å, mente man at Åmanden havde taget ham. Historier om f.eks. nøkker og åmænd er langt oppe i tiden blevet brugt til at afskrække børn fra at nærme sig farlige vandløb eller søer.
Ånder
Ånder er en slags sjæle der kan tage bolig i levende mennesker og overtage deres hjerne. Folk der blev sindsyge mente man var besat af en ond ånd.
Man mente også at de onde ånder var djævelens værk, eg nogle præster specialiserede sig i at drive de onde ånder ud af de ramte (excorsister).
|