I Eskelund ved Brørup boede for 200 år siden en husmand ved navn Ole Pedersen, i daglig tale kaldet Ole Starup. Tilnavnet Starup samt husmandsstedet, der havde et lille jordtilliggende, havde han overtaget fra sin far, der ganske vist var døbt Peder Hansen, men i daglig tale kun kaldtes Peder Starup. Hvor faderen havde fået Starupnavnet fra vides ikke. Måske er han, eller hans slægt, kommet fra en af de byer der hedder Starup. Han kan også have overtaget navnet fra den tidligere beboer af husmandsstedet. Peder var gift med Maren Olufsdatter.
Den 27. oktober 1771 holdt Peder og Maren barnedåb i Brørup gl. kirke, der ligger lige ud til Esbjerg-Kolding landevejen. Karen Andersdatter fra Schagehøj holdt Ole over dåben. Tiden gik. Ole var blevet 25 år og det var tiden at finde sig en kone.- I huset Lillerum ved Nyby i Læborg sogn, boede en ung enkekone på 34 år ved navn Birthe Marie Mathiesdatter, der havde en datter på 2 år fra sit ægteskab med Peder Nielsen, der var død i 1795, 42 år gammel . Den 27. februar 1796 blev de trolovede, og 10. september samme år blev de viet i Læborg kirke.
I februar 1801 blev der foretaget en landsomfattende folketælling, som i Brørup og alle andre kirkesogne, foregik på den måde, at præsten gik rundt fra hus til hus i sognet og registrerede alle beboerne på folketællingslister. Ifølge listen, var Oles far død på det tidspunkt, og Ole havde overtaget husmandsstedet. Oles mor på 57 år, boede hos dem men fik udbetalt fattighjælp af sognet, da der ikke eksisterede aldersrente eller folkepension på den tid. Indtægterne fra det lille husmandssted kunne ikke forsørge familien, der var vokset til 5 personer foruden Oles mor, så Ole måtte gå i dagleje hos bønderne på egnen for at tjene lidt ekstra. Familien bestod, over Birthes barn fra 1. ægteskab Maren Pedersdatter på 7 år, af børnene Maren Katrine på 5 år, og Peder på 1 år.
Den 18. maj 1807 havde Birthe og Ole barnedåb i Brørup gl. kirke, hvor deres yngste datter fik navnet Lovise. Faddere ved barnedåben var Lovise Christensdatter, Niels Rasmussen fra Estrup Mark, Mathias Hansen fra Nørbølling og Søren Jensen fra Estrup. Birthe holdt, mod sædvane, selv sin datter over dåben. Det var på den tid ikke normalt at mødre deltog i barnedåben, der som oftest foregik kort tid efter fødselen. Kvinder betragtedes dengang som urene i religiøs forstand, indtil de, normalt et par måneder efter fødselen, kom i kirke, hvor de blev modtaget af præsten i kirkedøren, og derefter introduceret i kirken for menigheden.
På den tid gik kongeriget Danmark kun til Kongeåen. Syd herfor lå hertugdømmerne Slesvig og Holsten som Danmark ganske vist havde overherredømmet over, men som havde egne love og forordninger.

Lovise Olesdatter, også kaldet Lovise Starup, kom ud at tjene inden hun var konfirmeret og havde pladser både i hertugdømmerne og i kongeriget.

Ved Stenderup Strand, syd for Kolding ligger stadig det lille fiskerleje Frydenborg. Her fik husmand og fisker Johan Jensens kone Maria Jespersdatter den 11. august 1782 en søn, der blev døbt Jens Johansen og senere fik tilnavnet Beierholm. Hvorfra Beierholmnavnet kommer vides ikke. Hans far var søn af musikant Jens Mogensen i Dalby, og moderen var datter af hjulmager Jesper Mauritzen i Sdr. Stenderup. I 1743, da hans far blev døbt i Dalby kirke, stod en Mads Beierholm fadder, så det kan tænkes, at navnet stammer fra ham. En anden mulighed er, at hans farfar er den Johan Beierholm, der fik en datter døbt Frederica Juliane i 1743. Navneforløbet passer hvis hans sennavn er Jensen.
Jens voksede op og ernærede sig som daglejer. Han giftede sig med pigen Karen Jensen Skjönnemann, der var datter af husar Jens Andersen og Anna Sophia Dorothea Laurs fra Dalby i Tved sogn. Da hun døde 14. maj 1823, kun 39 år gammel, havde de fået 4 børn. Anna Sophia Dorothea, Jesper, Jens og Maria. Maria var født åndssvag, og kom til at tilbringe hele sit liv på Stenderup fattiggård, hvor hun døde som 52 årig.
Efter at have tilbragt 5 år som enkemand, blev han så gift med Lovise Olesdatter. Brylluppet stod den 17. august 1828 i Brørup gl. kirke.
De første 2½ år af deres ægteskab boede de til leje hos hendes forældre i Eskelund. Derpå flyttede de til Børkop i Gauerslund sogn, hvor de 17. marts 1831 fik datteren Karen Jensdatter Beierholm. Jens arbejdede som daglejer, og Lovise som sykone. Efter 2 år i Børkop, flyttede de til Pjedsted, og efter 2 år her, til Sønder Stenderup. Her fik de yderligere 2 børn, Niels Peder Jensen Beierholm, født i 1836 og Bente Maria Jensdatter Beierholm født i 1841. Jens døde 9. januar 1842, 59 år gammel, og Lovise måtte en tid bo på Sønder Stenderup fattiggård. For at kunne dække de udgifter der havde været til mandens sygeleje og begravelse, måtte hun have hjælp fra sognet. En hjælp som hun dog senere måtte betale tilbage. Hun flyttede fra Stenderup og til Eskelund, hvor hun i 1845 boede hos lejehusmand Daniel Johansen og hans kone. Hun ernærede sig som spinderske, og hendes børn var da hhv. 12, 9, og 5 år gamle. Senere flyttede hun til Maltbæk i Malt sogn, og boede i ca. 4 år hos Søren Andersen på Langeskovhus. Her fik hun 24-07-1847 en uægte datter der døbtes Maren Olesen. Som barnefar udlagde hun en ungkarl og tjenestekarl i Folding ved navn Niels Peder Bramming. Trods ihærdig efterforskning er det dog ikke lykkedes at opspore ham, så han er sandsynligvis opdigtet. Et rygte i slægten siger, at den rigtige far skulle være kong Frederik VII. Hvilket nok heller ikke passer. (Når der skulle gættes på det fædrene ophav, kunne man jo lige så godt vælge en fornem person som en ussel daglejer).

Fra Langeskovhus flyttede hun hen til sin bror Peder Olesen, der boede på Nørbølling mark, og i 1849 ved påsketid, lejede hun en lille jordlod på Ole Christian Hansens sted i Eskelund, hvorpå hun opførte en lille 2-fags hytte. Lovises halvsøster Maren var mor til Ole Christian Hansen. Han havde overtaget stedet efter Lovises forældre og det var således Lovises barndomshjem hun flyttede ind på. Hun boede i sin hytte i 5 år til den nedbrændte ved juletid i 1853. Hun havde da stadig de 2 børn boende hos sig. Da der ikke var plads til hende på fattiggården, måtte hun på skift have husly hos et par gårdmænd i Eskelund. Forstanderskabet for Brørup-Lindknud fattigdistrikt var imidlertid ikke indstillet på at huse hende og hendes 2 børn længere end højst nødvendig, og forsøgte med alle midler at få hende sendt til Sønder Stenderup, som de mente havde forsørgerpligten. Hun tilbød ellers selv at betale for opholdet på fattiggården og ønskede ikke penge til at leve for, men ville kun huses til næste sommer til hun kunne få sin hytte genopført. Især formanden for forstanderskabet, en pastor Kjær, var ivrig efter at få hende væk, og et af hans argumenter var, at hun i den tid hun havde opholdt sig i fattighuset, havde ført et levned der var skikket til at demoralisere de øvrige beboere, idet hun bl.a. havde solgt brændevin til de andre fattiglemmer, vel sagtens af nød for at skaffe sig en indtægt. Forstanderskabet sendte flere skrivelser til stiftsøvrigheden i Ribe for at få hjælp til at få hende kendt forsørgelsesberettiget i Sønder Stenderup, og hun måtte stille til forhør i Gørding-Malt herreds politiamt, og redegøre alt om sin gøren og laden. Hun var dog ikke så nem at bide skeer med, og det lykkedes, så vidt det vides, ikke at få hende sendt væk. Senere er hun dog vendt tilbage til Sønder Stenderup, idet hun døde her den 18-01-1883 og blev begravet 24-01-1883 på Sdr. Stenderup kirkegård. Det sidste er dog ikke helt sikkert. I kirkebogen står Lovise Sørensen, født Olesdatter. Svend Sørensens enke fra Brørup sogn.

Bem: Når der i den Nielsen'ske familie (min mors slægt) førhen taltes om, at der er tatere i forslægten, må det være Lovises Beierholmske familie der hentydes til.

Citater og kilder:

"Når der var mudder i fattighuset, som det hedder fra Brørup sogn i Sydjylland, måtte fattighusets formand, tiest præsten, væbnet med tålmodighed, men helst også med en stok, hen at stifte fred. Enken Lovise Beierholm, der i 1850'erne boede i Eskelund fattighus ved Brørup, førte et slemt levned. Hun solgte brændevin til andre fattiglemmer."

"BRØRUP SOGNS HISTORIE":

"Den omtalte Niels P. J. Beierholm (Lovises søn Niels Peder Jensen Beierholm) er forsørgelsesberettiget i Stenderup ved Kolding, hvor han med sin nu afdøde kone var på fattiggården. Endnu mens hun levede, flyttede han med sin nuværende husholderske hertil, hvor hele den øvrige Beierholmske familie i forvejen var indsmuglet på det "Søren Vigske gods" Disse folk er vistnok lige så dovne som de før nævnte, men ikke nær så snu og dygtige til at være om sig; De er bare "almindelige almisselemmer". De har i en lang tid levet i en jordhule, og bor nu i et rum , hvor der er åbent ildsted og intet andet loft end et lad, som i et fæhus. De har et barn, foruden et, som er i hendes fødesogn."
Den omtalte Søren Vig på Adserbølgård var en af sognets største gårdmænd, og på egnen regnet for en mærkelig mand. Adserbølgård var delt i 2, men han samlede gårdene, ikke for landbrugets, men angiveligt for jagtens skyld, men begyndte snart en omfattende udstykning, som førte til en vidtløftig koloni af billige landejendomme og huse. Det hed sig at den der ikke kunne få hus og hjem andet steds, kunne få hos Søren Vig. I årene 1850-70 bekræfter fattigprotokollen at her levede en samling eksistenser, som der kunne skrives mange romaner om. I sommeren 1861 måtte han sælge gården, men "udstykningerne" der vist alle ikke var lige lovlige, fortsatte, idet han stadig ejede et stort stykke hede og krat, hvor han levede en særlings liv til han døde i 1873, omgivet af sine "pensionærer."

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf: +45 2099 3286