«b»Født i Tvile i Åstrup sogn.«/b»
Moderen Jensine Marie, var 44 år og fyldte 45 13 dage senere. Faderen Niels Abraham Nielsen far
fyldt 43 år den 31. oktober. Det var deres 9. barn og det siges, at hun døbtes Zenia fordi hun var
barn nummer 9 og kom sent. Og det skal nok passe for deres ottende barn hed Otto og han var jo den
ottende i rækken.
Faderen Niels var egentlig udlært beslagsmed, d.v.s. han kunne smede beslag til vogne og redskaber
samt sko heste. Han havde først arbejdet nogle år som smedesvend og havde også prøvet at være
selvstændig smedemester, men det var ikke nogen god forretning, så han tog en uddannelse som
eksamineret kedelpasser på et aftenskolekursus, og måtte så passe store dampmaskiner. Han var ansat
på Kolding Aktieteglværk i Seest til det brændte ned, og derefter begyndte han at køre damplok
omotiv for de store entreprenørfirmaer, der bl.a. anlagde jernbaner og broer rundt omkring i
landet. Når arbejdet var færdig et sted, måtte hele familien flytte med til den næste
arbejdsplads.Den 11 april var foråret kommet til Tvile, familien kommet tilrejsende og var trukket
i deres stiveste puds, for de skulle til Åstrup kirke i Glejbjerg, hvor den lille Zenia skulle
døbes. Hun velsignedes med hele tre fornavne, der foruden Zenia var Valborg efter en af moderens
veninder og Nielsine efter sin far. Fra tvile flyttede familien til Agerbæk. Lunderskov: I 1917 var
banen færdig og familien flyttede til Lunderskov, hvor der blev anlagt dobbeltspor.I 1919 skulle
Niels have kørt en stor dampgravemaskine da Harte vandkraftværk ved Kolding skulle anlægges, men
fyrbøderen kom ved et uheld til at løsne bremsen, så maskinen rullede ned af den bakke den stod på
og ud i en sump, og blev aldri g til gravemaskine mere. Så holdt Niels sig til lokomotiverne og
arbejdet som reparationssmed.
Hun fik navnet Zenia fordi hun kom sent og var nr. ni i børneflokken. Hendes storebror Otto var nr.
8.
Valborg var navnet på hendes mors veninde Valborg Schörring der var datter af borgmester Caspar
Peter Charles Schörring og Elvira Theilmann i Kolding.
Valborg var født på Frederiksberg den 31/7 1865 og døde i Ølgod præstegård 14/2 1898, kun 32 år
gammel. Valborg sendte et telegram til hende til konfirmationen der er bevaret.
Nielsine kom fra faderens fornavn Niels.
«b»Skjern: «/b»
Fra Tvile flyttede familien flyttede til Skjern og Niels fik arbejde ved Skjern-Videbækbanen. Her
fik lille Zenia skarlagensfeber og blev indlagt på Sygehuset i isolation på epidemiafdelingen.
«b»Sebberup:«/b»
I 1922 flyttede familien til Sebberup ved Løsning, hvor Niels også arbejdede med baneanlæg. Lille
Zenia var nu blevet 7 år og startede i Sebberup pogeskole. At de ældre søskende forkælede deres
lillesøster er der ingen tvivl om, men de kunn e da også gøre hende forskrækket. En dag var der
f.eks. en af hendes søstre der råbte medens hun pegede op i luften: "Zenia, Zenia pas på, der
kommer en æl". Hun blev naturligvis meget forskrækket og troede det måske var et farligt dyr. Det
var dog mere harmløst, for æl betyder bare en sort regnsky.
Vestbirk og Østbirk:
I 1923 flyttede de til Vestbirk, da Vestbirk Vandkraftværk skulle anlægges og Zenia måtte skifte
skole første gang. I 1924 skulle Horsens-Tørringbanen ombygges til bredsporet bane og så flyttede
de det korte stykke vej fra Vestbirk til Østbirk. Sammen med sin mor tog hun af og til på besøg hos
ældre gifte søskende. Bl. a. til søster Edel og svoger Hans i årre og søster Betty og svoger
Christian Svendlund i Ålsø.
«b»Hannerup:«/b»
Så blev det vedtaget i folketinget, at der skulle bygges en bro fra Jylland til Fyn, og faderen
Niels rejste i 1926 til Fredericia for at deltage i anlægsarbejdet. I første omgang blev familien
boende, og Niels indlogerede sig på et lejet v ærelse til han fandt et ledigt hus ved Hannerup skov
som han lejede af skolelærer Holger Hastrup. Så blev der sendt et par lastbiler til østbirk for at
hente familie og bohave. I Fredericia indmeldtes Zenia, der nu var blevet 11 år, den 11/10 1926 i
Søndermarkskolen. Hun var, som sin storebror Otto, et rigtigt ug-barn og scorede højeste karakter i
alle fag.
«b»Første plads:«/b»
I 1929 var Zenia blevet 14 år, blev konfirmeret i Michaelis kirke og forlod skolen for at komme ud
som ung pige i huset. Hun fik plads hos købmand Knud Pedersen på Prangervej. Han var fhv.
skibskaptajn og havde startet en lille købmandsbutik i villaen Leif på Prangervej 92. Hun skulle
bl.a. passe sønnen Hans.
Købmnandsbutikken blev senere byens første supermarked med selvbetjening og blev indtil 2010 drevet
af hans sønnesøn under navnet Købmandsgården. Medens hun tjente her boede hun stadig hos forældrene
i Hannerup.
«b»Plads i Kolding:«/b»
Hendes gamle bedstemor i Kolding, Catharina, havde sukkersyge og som følge deraf havde hun i 1913
fået amputeret det ene ben oven over knæet og havde fået et kunstigt ben af læder. I 1923 fik hun
en blodprop i hjernen der bevirkede, at hun næsten ikke kunne tale. De få ord hun kunne sige var på
hendes barndoms sprog svensk. Hendes mand, Peter Jespersen, var lige død, og hendes datter Martha,
der var ugift, boede hjemme og passede hende, og hun kunne godt bruge lidt hjælp, da hun arbejdede
som telefonistinde og så blev Zenia ansat som pige i huset på Hollændervej, hvor hun skulle hjælpe
med at passe bedstemoderen.
«b»Andre pladser:«/b»
Efter 1½ år i Kolding, fik hun plads på Fuglsanggård hos Ole Sørensen. Det var dengang en meget
besøgt sommerrestaurant der havde åbent fra marts til november. Her tjente hun sammen med søsteren
Martine. Til gården hørte også et lille landbrug med et par køer som Martine malkede. Her kom
brødkusk og lejetjener Jens Christensen af og til sammen med sin kone og hjalp med serveringen. En
pinsedag slap flødeskumskagerne op og en ny forsyning blev bestilt hos bageriet Knudsborg
iGothersgade. Bagermester Kingod bragte dem selv ud i sin bil med åbent lad, og havde nok glemt, at
vejen til Fuglsang ikke var asfalteret og at det var en varm sommerdag. Kagerne stod utildækkede på
ladet og støvet pulsede op fra hjulene, medens han futtede ad Fuglsang til. Da han ankom gik Ole
Sørensen ud for at tage imod, og han gjorde store øjne da han så, at flødeskummet var dækket af et
tykt lag støv, og gode råd var dyre. Der var ikke tid til at køre hjem efter en ny forsyning, men
den klarede bageren. Har du et stykke blokchokolade og et rivejern spurgte han Ole Sørensen. Det
blev hentet i køkkenet, og så rev bageren et lag chokolade oven på støvet, og så var den klaret.
Der forlyder ikke noget om hvorda n kagerne smagte. En sommer var hun ansat som pige på Billund
Afholdshotel, der ejedes af hendes søster og svoger Petra og Kresten Nielsen Christensen.
«b»På fattiggården:«/b»
Brødkusk Jens Christensen, som hun havde serveret sammen med på Fuglsanggård, havde fået Fredericia
fattiggård i forpagtning, og søsteren Martine havde allerede fået plads her, og da Zenia kom
tilbage fra Billund, fik hun også plads som stu epige på Fattiggården. En dag var der en kakkelovn
der eksploderede, og man måtte sende bud efter en murer, der kunne komme og reparere skaderne. Det
blev den unge murersvend Carl Rønnebech der fik den opgave, og han fik straks et godt øje til
stuepigen og invite rede hende til bal på Nalen.En pige var rendt fra sin plads hos repræsentant
Bjerre, der boede i ejendommen Knudsborg i Gothersgade. Lærer Hastrup kendte Bjerre og anbefalede
Zenia at søge pladsen, hvilket hun også gjorde. Det blev den bedste plads hun havde haft. Om
sommeren var de i familiens sommerhus på Strib.
«b»Vordingborg:«/b»
Der var stor arbejdsløshed i midten af 30'erne. Carls svigerfar Niels var på Sjælland og arbejdede
med at anlægge Næstvedkanalen, og fandt der noget arbejde til sin kommende svigersøn, som ellers
lige havde fundet arbejde i Fredericia. Svigerfar havde talt med formanden der arbejdede med
oprørelsen af svineslagteriet og mente der var bedre penge at tjene på Sjælland, så Carl droppede
arbejdet i Fredericia og rejste derover for at prøve lykken og Zenia fulgte på et tidspunkt efter.
De flyttede ind i et sommerhus på Masnedsundvej i Vordingborg og den 7 august 1937 tog de op på
Vordingborg rådhus for at få papir på hinanden. Det var et meget beskedent bryllup med bror Otto og
svigerinde Bodil som deltagere. De kør te i bil til Faxe for at fortælle bror Viggo nyheden, man
der var ingen hjemme i Torvegade 40.
Siden fik de en lejlighed hos en Hauløkke på Vinkelvej. Han var kunstmaler og Han malede et billede
af en blomstrende kaktus til hende.
I 1941, under besættelsen, flyttede de tilbage til Fredericia. Den ene halvdel af huset i Hannerup
var blevet lavet om til en selvstændig lejlighed, og her flyttede de ind.
«b»Hannerup igen:«/b»
Det var en meget primitiv beboelse helt uden moderne bekvemmeligheder bortset fra elektricitet.
Vandet skulle hentes i en brønd udenfor køkkenet. Der var ingen pumpe men en vinde med et tov så
man kunne hejse en spand ned i brønden. Vandet var stærkt forurenet og kunne ikke drikkes uden
først at blive kogt. Maden blev lavet på et brændekomfur og opvarmningen blev klaret af en
kakkelovn.Al vask foregik i køkkenvasken, og der var som sagt ingen vandhane man kunne lukke op.
Toilettet var et lille træskur ved husets bagside, med et bræt med hul i og en lokumsspand
nedenunder som blev tømt efter behov og indholdet gravet ned i kompostbunken eller ved
stikkelsbærbuskene. En vinteraften, kunne det være en blandet fornøjelse at skulle på ”det
lille hus”. Det var koldt og mørkt og man måtte have en lygte med for at kunne finde vej. Der
lugtede heller ikke ligefrem af parfume.Tøjvasken blev delt i tøj til storvask og tøj til klatvask;
den daglige vask. Storvasken foregik i vaskehuset ca. 1 gang om måneden, og når gruekedelen,
iblødsætnings og skyllekarrene skulle fyldes, skulle der trækkes mange spande vand op af brønden.
Zenia var hjemmegående, men fik en plads hos rentier Nicolaj Albert Fridolph og hustru Ane Theodora
f. Christoffersen, der boede i den store villa Glitra på sydvesthjørnet af Anders Billesvej og
Vesterdalsvej. Han havde tidligere været ejer af Fredericia Jernbanehotel.
Senere fik hun en rengøringsplads hos civilingeniør Kihlstrøm, der boede Anders Billesvej 9 og
siden hos papirhandler Lind i Købmagergade, hvor hun gjorde butik og privatbolig rent hver fredag
og hjalp ved hovedrengøringer, storvask o.l..
«b»Skyttevej 7: «/b»
Fire år senere blev det muligt for arbejdere at få et lån fra staten til at bygge for. Der var
visse restriktioner forbundet med lånet. Man kunne f.eks. ikke sælge huset med fortjeneste. Der
blev købt en grund fra en udstykning af Dyrehavegårds mark ved en nyanlagt jordvej kaldet
Skyttevej, og kort tid efter startede Carl med at grave ud til kælder og kloak og senere at opføre
huset. Alt foregik med håndkraft og i fritiden efter en arbejdsuge på 48 timer. Carl startede lige
efter fyraften og mor kom om med mad til ham så han kunne fortsætte så længe der var lys.Det var
noget af en omvæltning at flytte ind i den splinternye villa, som det vist kostede omkr. 35.000 kr.
at opføre incl. møbler og tæpper. Her var centralvarmeanlæg. Et "moderne&" elektrisk komfur, og et
lille badeværelse med siddebadeka r. Der var dog hverken køleskab, vaskemaskine eller fryser, men
et viktualierum i kælderen. I Hannerup var der bare et flueskab på nordvæggen til letfordærvelige
varer. Zenia gjorde stadig rent hos Lind og også hos Chick lædervareforretning. Hun fik også et
morgenrengøringsjob på Skjoldborgvejens skole. Der skulle noget til for at få økonomien til at
hænge sammen. Hun tog kørekort til motorcykel og kørte både solo og med sidevogn.
«b»Dronningensgade 4:«/b»
Efter 7 år på Skyttevej 7, besluttede de at sælge villaen og købe et hus inde i byen. Det blev til
tofamilieejendommen Dronningensgade 4 som købtes i 1957. Det var næsten som at komme tilbage i
tiden igen. Der var intet badeværelse og kun koldt vand i vandhanen. Toilettet var en tilbygning i
gården uden varme men dog med et frostfrit vandskyllende toilet fælles med lejerne. Far gik straks
i gang med restaureringen. Der blev bygget en etage på toilethuset op til 1. sal så man kunne komme
derud fra køkkenet og en gasvandvarmer blev monteret så man kunne tage brusebad. I vaskehuset, der
lå i et udhus, blev der muret et skyllekar ifacon som et siddebadekar, så der, når det var
vaskedag, kunne varmes vand i gruekedelen til et karbad. Senere kom der fjernvarme i huset. Snart
kom der også fjernsyn i huset. Far handlede med cykelhandler Gandrup og overtog hans gamle 17&#
148; TO-R, da han selv skulle have et nyt 19".
Far fik kørekort til bil og så var motorcykelæraen slut.Så skulle det også være slut med at være
husejere.
«b»Ydunsvej:«/b»
Huset i Dronningensgade blev solgt i 1964 og udskiftet med en toværelses lejlighed med kammer på
anden sal i en boligblok på Ydunsvej. Nu skulle der camperes, og en campingvogn blev anbragt på
campingpladsen på Løverodde. Mor kvittede skolerengøringen og kom i stedet på cigarfabrikken, hvor
hun arbejdede på akkord som vikkelmager. Bilen blev også skiftet til en stationcar på
pappegøjeplader der kunne bakse campingvognen og som de kunne overnatte i. De blev dog hurtigt
trætte af at bo i lejlighed.
«b»Egeskovvej 334:«/b»
1966, to år efter sidste flytning, faldt over et dødsbo i Egeskov. Villa Strandbo der lå på en stor
hjørnegrund var sat til salg af arvingerne. Den havde sidst været brugt til hønseri, og det ene af
værelserne var optaget af en stor rugemaskine og der var forfaldne hønsehuse i haven. Så blev der
taget fat på at gøre huset beboeligt. Der blev installeret centralvarme, lavet badeværelse etc. og
snart kunne de flytte ind.
Campingvognen kom hjem fra Løverodde og fik først plads på en privat strandgrund i Trelde ved
fællesarealet, hvor der hverken var toilet eller vand.
Senere rykkede de til FDM's campingplads. Der blev anskaffet en plastjolle og en meget lille
påhængsmotor. Så var der en Norddeck kabinebåd til salg på Trelde Sande rekreationshjem. Den blev
købt og fik plads ved Bøgeskov strand. Campingvognen kom igen til Løverodde og Norddecken blev
udskiftet med en ny åben jolle med påhængsmotor, for nu skulle der fiskes.Så sluttede campinglivet
for campingpladsen i Løverodde lukkede, så jollen blev udskiftet med slæbejollen Smut og der blev
købt en Saga 20 kabinebåd, der fik navnet Dorthe, og som fik sin plads i lystbådehavnen. Den blev
hurtigt for lille og en 24 fods Risør med stor kahyt blev anskaffet så der kunne tages på langtur.
Den fik navnet Gry og havde sejlet på Silkeborgsøerne og motoren kunne ikke tåle saltvand, så der
var en del bøvl med den og den blev hurtigt erstattet af en Saga 24 motorsejler der fik navnet
Carmen og som sejlede mange ture. Især til Paradisbugten i Kolding fjord med slæbejollen Smut på
slæb. Det blev også til længere ture til Langballigau i Tyskland og Fyn rundt.
Zenia fik arbejde på I.C. Møllers fabrik for fjernvarmerør, hvor hun dels gjorde rent og dels
passede en lille kantine.
«b»Vesterbrogade 18, St. tv.«/b»
Huset blev solgt den 15 juni 19:92 og de flyttede ind i lejligheden på Vesterbrogade. Her døde Carl
den 18/1 1996 af prostatacancer.
«b»Livet som enke:«/b»
Zenia var på det tidspunkt allerede temmelig svagelig og kunne ikke klare sig uden hjemmehjælp.
Da hjemmehjælpen ikke længere måtte handle for de gamle, fik Erik det job at købe ind 1 gang om
ugen, og fik senere jobbet som vinduspudser. Da Bodil gik på efterløn blev det hende der overtog
indkøbene og havde mange gange mor med i bilen ud at handle. Handelen afsluttedes med en kop kaffe
og en flødeskumskage. Da Zenia ikke længere kunne klare at vaske sit tøj selv, tog Bodil over. I
starten vaskede hun alt hends tøj, men da hun senere kom på plejehjem, slap hun for at vaske
sengetøjet.
Da mor kunne fejre sin 90 års fødselsdag 15/1 2005 på fuglsangcenteret, havde hun boet på
Vesterbrogade i 12½ år.
Det gik stille og roligt ned ad bakke med helbredet og den 8. september 2006 flyttede hun for
sidste gang til Erritsø. Stue 24 på plejehjemmet Skovhave i Erritsø blev hendes sidste hjem.
Tiden på plejehjemmet var ikke en god tid for hende og hun brød sig ikke om at være der. Hun deltog
stadig i fødselsdage og familiesammenkomster, men måtte sige fra flere og flere gange. Juleaften
2007 var hun for sidste gang uden for plejehjemmet for at fejre juleaften et par timer hos Karen og
Ole. Nytårsaften, hvor hun plejede at være hos os, tilbragtes i sengen på plejehjemmet.Hun havde i
årevis haft problemer med en dårlig tå og den blev den direkte årsag til at hun døde den 12. april
2008 kl. 20.40. Aftenen før kom Tove og Jørgen og sad sammen med Bodil og Erik hos hende et par
timer, og det lykkedes Tove at få kontakt.
Den sidste uge var hun ikke kommet ud af sengen og det stod klart, hvor det bar hen. Tåen kunne
ikke behandles og der gik koldbrand i den så man gik over til smertelindrende medicin. Bodil og
Erik sad ved hende da hun døde 20.40, overgangen fra liv til død var næppe mærkbar. Hun blev
bisat fra Erritsø Kirke den 16. april. Efter hendes eget ønske blev salmerne: Jeg er træt og går
til ro, Herrens venner, og altid frejdig sunget. Efter bisættelsen samledes familien i restaurant
Oven Vande ved lystbådehavnen, hvor hende og far havde haft mange gode timer i deres båd.