«b»Elmelunde kirkebog 1926, fødte mandkøn.«/b»
Født 27/6, døbt i kirken 22/7
Lars
Indsidder Jens Olsen og hustru Ane Jensdatter i Østermark
Faddere:
Gmd. Jens Nielsens datter Kirsten
Ungkarl Jens Nielsen i Østermark
Ungkarl Johan Jensen ibid. og
Ungkarl Hans Nielsen i Torpe
Da hans far døde i 1826, bestyrede han sin fødegård (nr. 9) for sin mor, indtil moderens død i
1869, herpå ovetog han for en kort tid fæstet, indtil han, da lillebroderen Mads hængte sig selv i
1868, giftede sig i med hans enke Karen Kirstine, i 1870. Hun var også hans kusine og de måtte
derfor løse kongebrev. Hun var fra gård nr. 7, der var en fæstegård da faderen døde i 1867.
Efter faderens død bestyrer hans ældste søn, Karen Kirstines lillebror, gården til den bliver
udbudt til salg på auktion over fæstegårdene i Østermark i 1870. Den bliver købt af Lars til
selveje. Gård nr. 9 købes til selveje af en mand der hed Hans Nielsen.
«b»Folketælling 1870, Østermark, Elmelunde:«/b»
10. Lars Jensen «tab»født i Elmelunde sogn «tab»43 år gårdbestyrer
Kirsten Kirstine Jensen «tab»«tab»12 år plejebarn
«b»Folketælling 1880 Østermark Elmelunde:«/b»
Lars Jensen «tab»født i Elmelunde sogn «tab»52 år gift
«tab»gårdmand
Karen Kirstine Johansdatter do. «tab» 42 år
«tab»hans kone
Karen Grethe do. «tab»19 år ugift
«tab»børn
Johanna Dorthea do. «tab»17 år - «tab»
-
Jacob Kristian do. «tab»12 år -
«tab» -
Bodil Kirstine do. «tab» 8 år -
«tab» -
Johan Peder do. «tab» 6 år -
«tab» -
Lars Peder do. «tab» 4 år -
«tab» -
Anders Peder do. «tab» 3 år -
«tab» -
Marie Ingeborg do. «tab» 1 år -
«tab» -
«b»Folketælling 1890 Østermark Elmelunde:«/b»
Lars Jensen født i Elmelunde sogn «tab»63 år gift
«tab»gårdmand
Karen Kirstine Johansdatter do. «tab»52 år «tab»hans
kone
Johanna Dorthea do. «tab»27 år ugift
«tab»børn
Jens do. «tab»25 år -
«tab»-
Bodil Kirstine do. «tab»18 år -
«tab»-
Lars Peder do. «tab»13 år -
«tab»-
Anders Peder do. «tab»11 år -
«tab»-
Marie Ingeborg do. «tab»10 år -
«tab»-
«b»
Elmelunde kirkebog 1897, døde mandkøn«/b»
Lars Jensen
Gårdejer i Østermark by, enkemand. Hans Hustru Karen Kirstine Johansdatter døde i Østermark 1895
26/10. Selv var han en søn af daværende
indsidder senere gårdmand Jens Olsen i Østermark og født 1826 d. 27 juni. 71 år. Døde på Stege
amtssygehus-
«b»Møns Herreds skifteprotokol 1897. opsl. 131:«/b»
År 1897 d. 25. oktober blev gårdejer Hans Larsen af Hjertebjerg bekikket til kurator for afdøde
gårdejer i Østermark Lars Jensens 2 børn, nemlig Johan Peter Jensen født d. 10/10 1874 og Lars
Peter Jensen født 20/11 1876
«b»Møns Herreds skifteprotokol 1897. opsl. 134-135:
«/b»År 1897, den 9. november fremlagdes til protokollen en af 31. f. m. om, at de som eneste
myndige arvinger havde overtaget boet efter Karen Kirstine Johansen, død 20. oktober 1895 og hendes
den 23. august d. Å. afdøde mand gårdejer Lars Jensen i Østermark.
1. Gårdejer Anders Jørgensen Skov af Østermark dels på egne vegne som gift med hustruens datter af
et tidligere ægteskab Kirsten Kirstine Jensen, dels som befuldmægtiget for hans hustrus 2
helsøstre, nemlig:
2. Sidse Kirstine Jensen med mand og værge Andrew Jacobsen i Amerika og
3. Margrethe Jensen med mand og værge Andreas C. Johansen i Amerika efter skriftlige fuldmagter som
fremlagdes.
4. Murer Hans Nicolaj Olsen i Kjeldby, dels på egne vegne som gift med Dorthea JEnsen, helsøster
til de tre forannævnte børn, dels som befuldmægtiget for hans hustrus helbroder
5. Kusk Christian Jensen i København efter skriftlig fuldmagt som fremlagdes.
6. Gårdejer JEns Rasmussen af Ouregården som gift med Anna Jensen, ligeledes en helsøster til de 5
forannævnte børn.
7. De afdødes fællesbarn, ugift Bodil Kirstine Jensen af Østermark.
8. Gårdejer Hans LArsen af Hjertebjerg som kurator og befuldmægtiget for de afdødes fællesbørn
ungkarl Johan Peter Jensen, 22 år, for tiden soldat i København efter skriftlig fuldmagt som
fremlagdes.
9. De afdødes fællesbarn ungkarl Lars Peter Jensen, 20 år, i Østermark med beskikket kurator
fornævnte gårdejer Hans LArsen af Hjertebjerg.
Med anmeldelsen fulgte en attest fra husmændene Jens Jensen og H. Henriksen, begge af Østermark,
om, at de afdøde ikke have efterladt sig andre arvinger end de nævnte., hvilken attest ligeledes
fremlagdes.
Kuratorbeskikkelse for Hans Larsen forevistes.
Herefter intet skifte.
Hviid.
«b»Elmelunde sogn:«/b»
Elmelunde Sogn gaar tværs over Øen og omgives mod N. og S. af Østersøen (mod S. Hjelms Bugt), mod
V. af Stege Lands, og Kjeldby Sogn og mod Ø. af Borre og Magleby Sogne. Kirken, midt i Sognet,
ligger omtr. 1 Mil Ø. for Stege. De især i Midten højtliggende (højeste Punkt 160 F., 50 M.) og
bakkede Jorder ere overvejende lermuldede. En Del
Skov mod N. (Fredsk., Skovrider-, Ridefoged- og Forvalterlukke, Kohave); mod N. Gammelsø Mose.
Gennem Sognet gaar Landevejen til Liselund.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3527 Td. Ld., hvoraf 1744 besaaede (deraf med Hvede 274, Rug 125, Byg
514, Havre 280, Ærter og Vikker 73, Blandsæd til Modenh.
154, til Grøntf. 153, Kartofler 17, andre Rodfr. 153), medens der henlaa til Afgræsn. 452, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 762, Have 49, Skov 360, Moser og Kær 68, Byggegr.
36, Veje, Vandareal m. m. 56 Td. Kreaturhold 1893: 270 Heste, 1219 Stkr.Hornkv. (deraf 778 Køer),
660 Faar, 686 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. var 1j1 1895: 389,5 Td. Der var 54 S ei vej er gaarde med 351,6, 2
Fæstegd. med 10,4, 111 Huse med 24,3 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse.
Befolkningen, i/a lg90: 882 (1801: 595, 1840: 817, 1860: 954, 1880: 915), boede i 168 Gaarde og
Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 46 levede af immat.
Virksomh., 591 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 100 af Industri, 14 af Handel, 1 af
Skibsfart, 77 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 24 vare
under Fattigv. (14 i offtl. Anst.).
I Sognet Byerne: Elmelunde (gml. Form Elmelunde; Vidensk. Selsk. Kort har Ermelunde; udtales ogsaa
saaledes paa Stedet), ved Landevejen, med Kirke og Friskole; Hjertebjærg, ved Landevejen, med
Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1897); Raabylille med Skole; Østermarke; Torpe.
Hovmarken, Gaarde og Huse. — Hovedgaarden Nordfeld har 98 3/8 Td. Hrtk., 1106 Td. Ld., hvoraf 172
Eng (fordum Sø, hvoraf en Del i Borre S.),
324 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 72 Td. Hrtk. Fæste- og Lejegods. Elmelunde S., der danner
en egen Sognekommune, hører under Møenbo
Herreds Jurisdiktion (Stege), Møens Amtstue- og Lægedistr., 3. Landstingskreds og Præstø Amts 6.
Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.' 171. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Klintholm.
«b»Elmelunde Kirke«/b», der ligger højt og tjener som Sømærke, bestaar af Skib og Kor ud i eet med
lige Gavl, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets
Nordside. Den ældste Del, Skibet, er opført i den tidligere Middelalder i Mønstermurværk med
afvekslende skraatstillede og vandretliggende Sten (Kamp og Kridt);
den oprindelige, slanke Korbue er rund. Senere udvidedes Kirken mod V., og i tidlig gotisk Tid
tilføjedes Taarnet, hvis Overdel ombyggedes i den senere Middelalder,
ligesom Koret, af Mursten med et Par Kridtstensskifter, og Kirken overhvælvedes, Vaabenhuset er
vistnok fra samme Tid, Sakristiet synes at være langt senere.
Interessante Kalkmalerier fra 2. Halvdel af 15. Aarh., som meget ligne dem i Kjeldby Kirke
(fremdragne 1885— 86), i Korets og Skibets Hvælvinger (se Magn. Petersen, Kalkmal.
S. 136). Udskaaren og opmålet Altertavle med Chr. IV's Navnetræk og Aarst. 1646; Prædikestol med
Chr. IV's Navnetræk og Aarst. 1649 (!); Døbefonten er et Jærnstativ fra
18. Aarh. Degnestolen er fra omtr. 1600. Paa Pulpituret et meget gammelt Trækrucifiks. Foran
Alteret Ligsten over Sognepræsten Niels Hansen Borre, † 1630, og Hustru.
Elmelunde var i Middelalderen en Gaard eller Borg, som tilhørte Roskilde Bispestol; 1504 var den
forlenet til Eggert Andersen (Ulfeldt), hvis Søn Claus Eggertsen
beholdt Lenet, efter at det ved Reformationen var blevet Krongods. Det blev 1596 lagt under Stege.
Gaarden var senere ofte Bolig for Møens Lensmænd, saaledes Præstø Amt.
Corfits Ulfeldt, der som nygift tilbragte Vinteren 1636— 37 her med Leonora Christine (paa
Altertavlen i Elmelunde Kirke stod indtil den sidste Tid hans Vaaben, men
overstrøget med sort); Gaarden, der skal have lidt meget i Grevens Fejde, var dog da saa
brøstfældig, at Ulfeld fik Lov af Kongen til at anvende 500 Speciesdaler paa
dens Reparation. Ogsaa Amtmændene have haft den til Bolig (Amtmand Plessen, Hestgardens Chef, havde
baade Stege og Elmelunde Ladegaard i Forpagtning); 1696
blev den nedlagt og af dens Jorder oprettedes 8 Bøndergaarde.
«b»Nordfeld«/b», den 4. Hovedgaard ved det mønske Godses Salg solgtes ved Auktion 1774 (Skøde af
1777) for 32,000 Rd. til Landsdommer paa Laaland
Jørgen Wichfeld og havde dengang Hovedgaardstakst 40, Bøndergods 424 Td. Hrtk. Wichfeld skødede N.
1787 for 48,275 Rd. til Peder Sølling, hvorpaa den 1806
for 210,000 Rd. blev købt af Kmhr. Chrf. Schøller Bülow († 1830), der tillige s. Aar købte
Aalebæksgaard for 35,000 Rd.; efter at Bülow var kommen under Konkurs
1818, bleve begge Gaardene solgte 1820 for 193,000 Rd. til Amtmand Greve C. C. S.
Danneskjold-Samsøe († 1823), efter hvis Død de gik over til hans yngste Søn, senere
Generalpostdirekt. og Ordenskansler, Greve O. S. Danneskjold-Samsøe († 1894). Nuv Besidder er hans
Søn, Hofjægerm., Teaterchef, Greve C. C. S. Danneskjold-Samsøe. —
Hovedbygningen, der 1874 afløste den af Wichfeld 1774— 76 opførte, er bygget i 2 Stokværk med
takkede Gavle efter Tegn. af Arkitekt Wilsbech. I den omtr.
10 Td. Ld. store, smukt anlagte Have findes et af Godsets Bønder rejst Mindesmærke for den forrige
Besidder til Minde om hans Virksomhed for Selvejendoms
Indførelse.
Elmelunde S., der tidligere blev kaldt Hjertebjærg, var fra omtr. 1582 til 1602 forenet med Borre
S.
Under Svenskekrigen 1658— 60 gjorde Øen tapper Modstand under Anførsel af Just Ebel eller maaske
snarere Ritmester Hans Schrøder (senere adlet som
Løwenhielm) mod den svenske Oberst Ascheberg; men Schrøder blev dog til sidst fangen, og Møen
bukkede under for Overmagten og led meget ved Fjendens Plyndringer.