1

Se, der var engang en frøfar med en stor og dejlig krop,
og han sad i græsset sammen med sin kone.
Og han pusted' og han pusted' og han pustede sig op.
Og så sa' han til sin kone Abelone:

2

Abelone, du må ikke tro, at jeg er nogen snob,
men jeg er da kolossal, ja som en okse!.
Og han pusted' og han pusted' og han pustede sig op.
Abelone sagde: "Jeg kan se dig vokse."

3

Men en okse er imod dig som en kæmpe til en prop.
Frøfar tænkte: Jeg må se at blive større.
Og han pusted' og han pusted' og han pustede sig op.
Så begyndte han - som før - igen at spørre:

4

"Er jeg nu så stor som oksen!" - "Ikke helt, men dog din krop
er så herlig og så skøn, du kære søde!."
Men han pusted' og han pusted' og han pustede sig op,
til hans øjne stod i ho'det blodigrøde.

5

Men da gjorde mutter frø af skræk for mandens livet hop: -
"Hold nu op, dit fæ! Du har vist fået nykker!"
Men han pusted' og han pusted' og han pustede sig op.
- Med et mægtigt knald han sprang i tusind stykker!

6

Det at ville være større, end man er i sind og krop
altså det, man ellers kalder at få nykker
når man puster og man puster og man puster sig op,
det kan ende med, ballonen går i stykker.