I en kælder sort som kul,
aller dybest nede,
var et prægtigt musehul,
og en muserede,
Skønt de levede lidt småt,
havde musene det godt;
de gik rundt og gnasked,
og blev aldrig vasked.

Seksten søde børn der var.
Nej, hvor de var spændte:
thi i dag hos musefar
var der bal i vente.
Hver en lille mus var glad
og til tidsfordriv på rad
sad de midt i salen,
bed sig selv i halen.

Fire musefrøkner små
julemaden bragte,
ostepinde ovenpå,
nåda, hvor det smagte;
men den allermindste mus
tænk engang, det lille pus
tålte ikke smavsen,
men fik ondt i mavsen.

Nu påny i ring man for
alle peb af glæde,
selv den tykke musemor
så man dansen træde;
men da morgenstunden kom
ak! var hele salen tom,
for til sidst kom katten,
åd dem alle atten.

BEDSTEFARS BØRNESANGBOGf