Født Sundegade 16 i Fredericia i 1819, som datter af skibstømrer Thomas Nielsen Kragh og hustru Anne Kirstine. Ved dåben fik hun navnet Anne Magdalene Kragh. Malene, som hun kaldtes medens hun boede i byen, var ikke nem at styre som barn og opholdt sig en stor del af tiden hos bedstemoderen Dorthe Mikkelsdatter kaldet "Kragen", boede i huset kaldet "Kragereden", der også husede beværtning og lå på hjørnet af Norgesgade og Sdr. Voldgade. Bedstemoderen og Malene lignede hinanden meget og sind og bedstemoderen var den eneste der kunne styre sit temperementsfulde barnebarn.
Da Malene blev konfirmeret, boede hun hos bedstemoderen.
Hun elskede at klæde sig ud og spille komedie sammen med sine søskende.
Fra konfirmationen og til hun som 21 årig forlod byen i 1840, er der ikke mange oplysninger. Ingen troede vist på at hun skulle blive en kendt forfatter og komme til at omgås nogle af de største kulturpersonligheder i dansk og norsk kulturliv.
Hun skrev digte og gik rundt på havnen iklædt matrostøj og røg stor cigar til stor forargelse for byens borgere. Hun elskede at læse bøger og nåede vel næsten igennem alle lejebibliotekets bind.
Fabrikant Anker Heegaard fra København hørte om den iltre og begavede unge pige og fik hende til København, hvor hun studerede sprog og litteratur i 2 1/2 år. Hvorledes de er mødtes vides ikke, men han har måske besøgt Kragereden, der lå tæt ved færgelejerne, på en rejse og der set nogle af hendes digte. I studietiden traf hun islændingen Grimor Thorgrimson Thomsen, som hun forelskede sig i og de fik sammen en søn som døbtes Aksel Peter Jensen. Grimor, som også var en vilter type og nationalskjald på hjemøen, forlod hende dog. Så fik hun arbejde hos pastor og enkemand Thoresen på Herøy i Norge. Hun skulle undervise 5 børn fra hans to tidligere ægteskaber. Pastoren, der var 17 år ældre end Magdalene, forelskede sig i hende og de blev gift og fik sammen 4 børn. Han rejste meget sammen med hende og førte hende ind i de kulturelle kredse. En af hendes steddøtre blev gift ned Henrik Ibsen. Hun oversatte og skrev vaudeviller og teaterstykker og traf den 25 årige Bjørnstjerne Bjørnson, der da var 25 år. Thoresen var død to år tidligere og Magdalene forelskede sig nu vildt i Bjørnstjerne, som udgav hendes "Digte af en dame" i 1860. Bjørnstjerne gengældte dog ikke helt hendes kærlighed og giftede sig med Caroline. I 1862 rejste hun til København med børnene, men bevarede dog stadig kontakten til Bjørnstjerne.
I Danmark betragtede man hende som nordmand og i Norge som dansker, hvilket gjorde det svært for hende at klare sig. Hun opholdt sig derfor snart hos en datter i Nordnorge, hos en søn i Schweitz og i København. I København fik hun meget støtte af søstrene Reinhard og af Johanne Louise Heiberg. Hun mødte bl.a. H.C. Andersen og 22 årige George Brandes som hun gjorde tilnærmelser til, hun var da 45 og Brandes væmmedes ved hende.
Hun skrev mest om Norge men også bl.a. om livet ved Lillebælt.
Som 80 årig fik hun både danske og norske fortjenstmedaljer i guld, og hun blev også tilkendt en dansk digtergage af staten. Hun levede den sidste tid af sit liv ved Gilleleje. hun døde 24. marts 1903 og begravedes på Assistens kirkegård i København. Georg Brandes skrev om hende at hun var en mærkelig blanding af hedenskab og kristendom og at hun som ung havde sagt, at hun elskede Jesus og Eros lige højt.

Et digt af hende om Fødebyen.