|
Født i Norge. Sekundløjtnant 1. feb 1812. Premierløjtnant 9. sept 1813.
Var sammen med kammeraterne Olaf Rye og Schleppegrell med i felttoget mod Sverige, og da Sverige overtog Norge, nægtede han lige som kammeraterne, at sværge den svenske konge troskab og gik med dem ind i den Preussiske hær under feltmarskal Blücher, for at kæmpe mod Napoleon. Gik i dansk tjeneste og kæmpede i Frankrig med den udsendte danske styrke. Deltog i den franske julirevolution. Fik sin afsked som kaptajn i den danske hær af kong Fr. VI. i 1830. Rejste til landskabet Stabelholm i Slesvig og forpagtede et jagtdistrikt. Levede et stille liv nogle år og det fortælles at han dresserede vilde oddere til at fange fisk til ham og fik tilnavnet "Odderfangeren". Da oprøret startede, blev han opfordret til at slutte sig til den slesvig-holstenske hær. Han udbad sig betænkningstid, og tog i stedet til Danmark. Ved Bov måtte han stå i vand til livet flere timer for at undgå oprørernes forposter. Sidst i marts blev han tilknyttet Schleppegrells stab. Under en fægtning ved Sundeved i 1848, kunne de danske skytter ikke få øje på preusserne, hvorfor Helgesen råbte: "Se det er der råd for min fa'er", og derpå i fuld galop red ned mellem de danske og de preussiske linier. Det fik Pikkelhuerne til at dukkede op.
Han bliver major i april 1849 og førte 1. liniebataljon i udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 hvor kammeraten Olaf Rye falder. 26 august 1849 bliver han oberstløjtnant. I slaget ved Isted, mister han sin sidste kammerat fra Norge, general Schleppegrell. Udnævnes til kommandant og oberstløjtnant i Frederiksstad i en egn han kender, og forsvarer den med stor succes mod slesvig-holstenernes afløser for Boning, general Willisen.
Digteren Carl Ploug skrev en vise om Helgesen.
|