ISTEDLØVEN

Billedhugeren H. W. Bissens bronzemonument Istedløven, afsløredes på 12 årsdagen for istedslaget 25. juli 1862 på Sct. Marie kirkegård i Flensborg, til minde om de danske, der var faldet i treårskrigen 1848-50. Det var politikeren Orla Lehmann der havde fostret ideen til monumentet og foranstaltet en folkeindsamling. Da Flensborg blev besat i 1864, blev der begået hærværk mod løven, der derpå blev nedtaget og først stod hengemt i en gård i byen 3 år til den, efter afslutningen på den Preussisk-Østrigske krig i 1866, førtes til Berlin som sejerstrofæ og opstilledes i en kasernegård i Liehterfelde, dog uden sokkelens portrætmedaljoner, der i 1899 kom til et artilleriregiment i Magdeburg og efter 1. verdenskrig til Kiel. Efter Det tredie Riges fald i 1945, fandt journalisten Henrik V. Ringsted løven i Berlin, og henvendte sig til de allieredes overkommando, v. general Eisenhover for at få løven til Danmark. Det lykkedes og den sendtes til København og blev overdraget kong Christian X og den danske regering af Eisenhovers personlige udsending den 20 okt. 1945. Overdragelsen foregik i Tøjhusmuseets gård, hvor den siden har stået. De manglende medaljoner blev senere udleveret til Danmark af de engelske alierede besættelsesstyrker i Tyskland.
Løven førte derpå i mange år en hensygnende tilværelse. Først op mod årtusindskiftet begyndte der at ske noget. Da slesvig-holstenerne ikke ønskede det gamle sejrsmindesmærke genopstillet på kirkegården i Flensborg, stiftedes en forening med det formål, at få løven opstillet i Fredericia, der i forvejen har mange mindesmærker fra treårskrigen. Det lykkedes dog ikke og løven fik i første omgang en bedre placering og den gamle træsokkel er blevet udskiftet med en muret sokkel. I 2010 skal løven flyttes tilbage til sin oprindelige placering på Flensborg gl. kirkegård.