ERRITSØS HISTORIE

Den ældste oplysning om møllen findes i "Kronens Skøder", hvor det ses at sten Bilde, til Vandaas herregård i Skåne, giver magelægsskøde til Frederik II på Erritsø Mølle 18. maj 1574.
Sten Bilde var gift med Kirsten, datter af Anders Hansen til Sellerup, Gauerslund sogn, som igen var søn af Hans Johansen Lindenov, hvorved forbindelsen her til egnen knyttes. Kronens køb af møllen skete som led i opkøbet af alt gods i Elbo, Holmans og Brusk herreder, som omdannedes til "Kongens fri enemærke", hvor jagt kunne drives uhindret af kongerne.
Møllen er rimeligvis langt ældre. Sandsynligvis hører den til den første og oprindelige bebyggelse i Erritsø, men desværre lader det sig næppe gøre at søge nærmere oplysninger herom.
Den næste oplysning stammer fra 1629, Kejserkrigens tid, hvor en synsforretning fortæller, at mølleren i Erritsø blev ihjelskudt og bønderne deromkring var forarmede.
I 1634 og 1651 havde Jens Pedersen møllen i fæste.
I 1662, efter Karl-Gustavkrigene, oplyses i sognejordebogen ( Rigsarkivet 311-67/70) om "Erridtzøe Mølle":

"Møllehuset med Qværnen er gandske ruineret oc ødde. Mølledæmningen oc vandværket ocsaa ødde. Haffuer mølleren Jens Pedersen sat aleniste en liden hytte paa stedet igien. Haffuer ingen plougjord, kand affle 4 læs høe." Møllen gav da 10 ørter mel i årlig landgilde, men heri afkortet 3 ørter for at holde møllen vedlige. Det samme år fik major Diderieh Uncken bevilget Hønborg Ladegaard og Erritsø Mølle, kvit og frit på livstid som godtgørelse for tilgodehavende løn ( Rentekammerets ekspeditionsprotokol 4 pag. 338, 18/3 1662, RA 212-5 ).
I 1664 haves møllen i fæste af Matz Hansen, som også har den i 1688, hvor det i matriklen anføres, at den er ganske øde og derfor ikke ansat i hartkorn.

I markbogen fra 1683 i Rigsarkivet, forarbejdet til matriklen 1688, hedder det:
" Til Erritzøe findis en mølle som er gandske øde og hafr verit en græsmølle, som tilforn hafr liggit til Hønneborg Ladegaard til Mageruup. Dog var den tidt ganske øde saa vandgangen er tilgroet og med sand tilløben. Kværnhuset er helt øde, men 2 møllesten findis paa stedet endnu. Woonhuset angående, som M.H. Møller ibor er ved good magt og findis ingen jord dertil uden 2 haver med engbund hvorudi kan aarlig avles 6 læs mosehø." Man bemærker, at møllen betegnes "græsmølle", også kaldet "vintermølle", d.v.s. en mølle som kun malede i vinterhalvåret, da den ikke havde ret til at opstemme vandet om sommeren. Efter Danske Lov 5-11-2 skulle en græsmølles stigbord tages op 1/5, og det måtte ikke sættes ned igen, førend alt hø og korn var indhøstet af de arealer, der sattes under vand.
Møllen har sandsynligvis dengang ligget placeret noget nordligere. Engang i begyndelsen af århundredet fandt man ved gravning i engen nord for møllen rester af tømmerkonstruktioner, som man mente havde været et stemmeværk til møllen. Det kan imidlertid heller ikke udelukkes, at møllen oprindelig har ligget sydligere, hvor der i stednavnet "Gammeldam" måske er gemt mindelsen om en for længst tilgroet mølledam.
Diderich Uncken genopbyggede møllen sammen med Hønborg Ladegaard, som brændte i 1670. Efter hans død i 1675 overgik såvel Hønborg Ladegaard som møllen til oberst Christian Conrad von Ellebracht, som omkring 1680 ægtede hans enke Marie Hein, og efter ham overgik begge dele i 1714 til hans søn, daværende kaptajn Antoni Günther von Ellebracht. I 1719 gik Hønborg Ladegaard tilbage til kronen, gården nedbrødes og jorden udlagdes til græsning for rytterheste, men møllen forblev i Ellebrachts besiddelse.
I 1733 var møllen beboet af Jens Pedersen, eller rettere hans enke, hvilket fremgår af restancelisten i Kolding Rytterdistrikts regnskab for dette år. Møllen var ansat til mølleskylds hartkorn 2 tdr., hvoraf skulle svares kgl. skatter 5 rdl. 32 sk. årlig. Desuden skulle svares årlig landgilde 10 ørter mel, svarende til 6 Rdl. 64 sk..
Det samme år får Ditlev Andersen, skovfoged i Laues Enemærke i Stoustrup møllen i fæste. Antegnelsen i Kolding Rytterdistrikts sessionsprotokol (1725-33 pg. 268) melder herom:

" Ditløf Andersen i Laves Enemærcke ved Stoustrup søger fæste paa Eritzøe Mølle som høyædle og velbaarne Sr. major Anthon Gunther Ellebrect ved det Sællandske Provintz Regiment for hannem godvillig har opladt og afstanden, der efter jordebogen No. 42 giver mølle skyld af 2 tdr. hartkorn, hvoraf svares de kongl. skatter foruden til årl. landgilde 6 Rdl. 4 Mk. . Bygningen er bestående af 6 fag ringe bygning som og møllen paa heel slet næring af møllegiæster siden den, den største tid, både af vinteren som og af sommeren mangler vand og hvo årsage udi mange år tilforn har ligget øde, hvorfor den beboer, som nu har møllen i brug og så er bleven øde og ikke har kunnet præstere de kongl. skatter og landgilde, mens restancen bleven forsikred ved denne fæster at forskaffe betalt som og at biugge møllen så vidt mulig er udi stand, imod han forsikrer sig møllen at nyde fri for indfæstning."
Som ønsket fik Ditlev Andersen møllen uden at betale indfæstning, men mod at sætte den fuldstændig i stand og fremover holde den ved lige på egen bekostning. Ditlev Andersens hustru, Maren Jensdatter, var sandsynligvis en datter af den tidligere møller Jens Pedersen.
Ditlev Andersen døde i Enemærke i 1750 og efterlod sig følgende børn:

1. Anders Ditlevsen	født ca.1724	gift med Mette Michelsdatter, gård nr. 28 Erritsø.
2. Peder Ditlevsen	født ca.1725
3. Maren Ditlevsdatter	født ca. 1730	gift med Lauritz Jensen Thuesen, gård nr.37 i Erritsø.
4. Hans Ditlevsen	født ca. 1736

Maren Jensdatter beholdt fæstet på møllen efter mandens død. Hun giftede sig igen med Jørgen Hansen, som i 1754 fik møllen i fæste.

Sessionsprotokollen siger herom:
"Jørgen Hansen føed i Riise (?) , som medbringer pas fra adskillige land (han) har tient, søger fæste på afgangne Ditlef Andersens fradøde mølle, skyldende af mølleskylds hartkorn 2 tdr., hvor han ægter enken, Møllen består af en qværn som gå ved overfaldende vand. Bygningen på møllen er 8 fag i slet stand, svarer årlig i landgilde 6 Rdl. 4 mk. "

Til trods for, som sessionen bemærker, at det" er en ringe græsmølle, som ikke kan ernære sin beboer" , måtte Jørgen Hansen slippe 6 Rdl. i indfæstning .
Jørgen Hansen omtales i et skøde på en del af ålegården Lillevig, som også havde været i Ditlev Andersens eje, som "Annexbonde i Erritsø", hvilket vel vil sige, at han har haft Annexgården, gård nr. 55 i Erritsø, i fæste.
1761 havde møllen en kværn, drevet af overfaldsvand. "Fattes vand om sommeren og i stærk frost. I temmelig stand" (RA. Møllesager, 1761).
Ved salget af Kolding Rytterdistrikt købte Jørgen Hansen møllen til selveje og fik 3/2 1767 kgl. skøde herpå for en købesum af 312 Rdl., men skødet ses ikke tinglyst.
Derefter er det lidt uvist hvad skete. Det ses, at Hans Nielsen Møller 14/5 1770 giver skøde (tinglyst 18/12 1771) på møllen til Anders Ditlevsen, Ditlev Andersens søn, men der ses intet om et skøde fra Jørgen Hansen til Hans Nielsen Møller.
Nævnte Anders Ditlevsen fik i 1751 ved sit ægteskab Mette Michelsdatter skøde på svigerforældrenes gård i Erritsø, (gård nr. 28). Halvdelen af denne købte han ved auktionen over ryttergodset til selveje i 1768. Den anden halvdel solgtes til Hans Nielsen Møller. Hans Nielsen Møller udstykkede og solgte sin part og afkøbte tilsyneladende Anders Ditlevsen hans part, som i 1777 solgtes til Niels Hansen Bundgaard og sammenlagdes med den halve gård nr. 53, nuværende Bundgaard. Hans Nielsen Møller flyttede til Jelling.
Anders Ditlevsen, 1725-1785, var som nævnt gift med Mette Michelsdatter født 1723. En datter af Michel Jensen kaldet Hougaard og Karen Pedersdatter. Af børn kendes kun Maren Andersdatter, født ca. 1760, gift med Hendrich Mouritzen Bassewitz, matr.nr. 82, Erritsø.
Fra 1776 findes en brandtaksation som beskriver møllen således (VLA - Elbo herreds brandtax.):

1. 5 fag stuehus ved sønder	70 Rdl.
2. 5 fag hus og hestemølle ved samme side	180 -
3. 5 fag stuehus og vandmølle ved den vestre side	200 -
4. 8 fag ladehus ved den østre side	50 -

Det samme år solgte Anders Ditlevsen møllen til Anders Jacobsen. Skøde af 1/5, tinglyst 3/6 1778.
Møllen havde oprindelig kun en ganske lille jordlod, nemlig 2 stykker eng beliggende henholdsvis nord og syd for vejen, nemlig matr.nr. 112, med mølleskylds hartkorn 2 tdr.
10/12 1785 tilkøbte Anders Jacobsen en såkaldt Mølskovslod fra Peder Hansen Østergaard på gård. nr. 53, med hartkorn 0.3.0.0., og fra samme købte han en lod på 1/4 af den såkaldte Haugelykkelod med hartkorn 0.2.1. 1/16.
Anders Jacobsen, som var født ca. 1741, døde i 1792.

I skiftet efter ham (Koldinghus Amts skifteprotokol pg. 407), ses at han var gift med Maren Hansdatter født ca. 1750 og havde børnene:

1. Anne Kirstine Andersdatter	døbt 20/6 1779
2. Karen Andersdatter	døbt 7/4 1782
3. Anna Andersdatter	født 6/1, døbt 13/1 1787
4. Jacob Andersen	døbt 24/7 1791

Anders Jacobsens bo solgte i 1795 møllen ved auktion til Nicolai Ludvigsen, skoleholder ved den Danske Skole (Trinitatis) i Fredericia. Forannævnte Mølskovslod blev frasolgt tilligemed en del af mølleengen nord for vejen ( matr. nr. 44), hvorefter møllens tilliggende udgjorde alm. hartkorn 0.2.1.1/16 og mølleskyld 1.3.2. 18/19.
Fra 1794 findes en brandtaksation som beskriver møllen som følger:
" Nicolai Ludvigsens mølle Erritzøe Vandmølle:

1)	1 stuehus i sønder 7 fag, 7 alen dyb, en etage høj, egebinding og klinede vægge med stråtag, til værelser med fjellelofter, en skorsten, tax. for	100 Rdl.
2)	1 sidehus i samme længde 5 fag, 12 alen dyb, en etage høj, egebinding og klinede vægge med stråtag, indrettet til hestemølle, tax. for	80 Rdl.
3)	1 sidehus i vest, 4 fag, 10½ alen dyb, 2 etager høj, mur og egebinding med stråtag og fjellelofter over den underste etage, indrettet til vandmølle med 2 kværne, nemlig 1 rug- og 1 grynkværn , tax. for	550 Rdl.
4)	1 sidehus i øst, 9 fag, 8 alen dyb, en etage høj, ege binding , klinede og fjellevægge med stråtag til stald og lade, tax. for	120 Rdl.

I 1805 solgte Ludvigsen møllen ved auktion, og der fulgte nu en hastigt skiftende række ejere, et vidnesbyrd om at det næppe har været noget godt levebrød at være møller her på stedet:

1805- 07	Dines Nielsen
1807- 10	Jørgen Mortensen
1810- 11	Hans Jensen Skou
1811- 15	Niels Nielsen
1815- 17	Mads Erichsen
1817	Andreas Poulsen
1817-1821	Albert Lautrup
1821-1828	Peter Sander (forpagter)
1828	Anders Rasmussen

Mads Erichsen kom ifølge kirkebogens til- og afgangsliste til Erritsø i 1815 fra Vejlby sogn på Fyn, og forlod sognet igen ved mikkelsdagstider i 1818 sammen med sin hustru Johanne Hansdatter og datteren Marie Cathrine.
Sogneprotokollen fra 1820-30 i Matrikelarkivet nævner følgende:
"Husplads med have og englod ved møllen, Erritsøe Mølle kaldet, vest for byen og 2 enghaver nord for møllen. Den er en overfaldsmølle uden indskrænkning i henseende til vandets afbenyttelse, matrikuleret til 1.3.2.18/19 Mølleskyld."
I 1838 formaledes på møllen ialt ca. 500 tdr. korn af forskellig slags.
"Formedelst vandets ubetydelighed og stedse større aftagende er forundt en vejr - og hestemølle under een og samme ejer" ( RA. stat. Efterretn. om Jyllands amter,1838).
Den omtalte vindmølle er antagelig blevet opført kort efter 1838.
19/4 1847 foretages et magelæg mellem Iver Nielsen Lassen på Annexgården, gård nr. 55, og møller Anders Rasmussen. Iver Nielsen Lassen overlader Anders Rasmussen et lille grundstykke- ca. 3.500 kvadratalen eller 2 skæpper land "hvorpå Anders Rasmussen for få år siden har opført en ham tilhørende hollandsk vejrmølle", tæt ved gaden ved jordlodden Hvitang. Iver Nielsen Lassen får i stedet et lignende grundstykke, det sydvestre hjørne af jordlodden Lønager Fald, der grænser til Iver Nielsen Lassens jordlod Gaasekrog.
Anders Rasmussen og efterkommere forpligtes til at forebygge enhver mulig skade møllevingerne kunne forvolde.
Denne vindmølle lå nord for vejen til et stykke ind i 1900 tallet. Da blev den nedbrudt og banken den lå på blev bortgravet; den bestod af sand som var en eftertragtet salgsvare.

Møllen blev omkring 1829 overtaget af Anders Rasmussen, født ca.1797 i Ubberup sogn, Odense amt. Han var gift 1. gang med Dorthe Lausdatter, født ca. 1806 i Kauslunde sogn, Odense amt og 2. gang med Dorthe Iversdatter, født i Erritsø. Børnene fra 1. ægteskab, alle født i Erritsø, var følgende:

1. Rasmus Andersen	født 1/7 1829
2. Maren Andersdatter	født 29/12 1831
3. Katrine Andersdatter	født 11/3 1833
4. Laurine Andersdatter	født 11/3 1836, død 19/5 1885, gift med Hans Jensen Fougaard den 9/7 1853.
5. Karen Andersdatter	født 29/11 1838
6. Hans Andersen	født 29/8 1844

Den 9/7 1853 solgte Anders Rasmussen møllen til sin svigersøn Hans Jensen Fougaard, født 6/12 1825, en søn af Jens Hansen Fougaard og Ane Else Jensdatter på gård nr. 23 i Erritsø. Skøde tinglystes 18/1 1854.
Hans Jensen Fougaard havde følgende børn:

1. Dorthea Hansen	født 22/6 1856, død 13/1 1865
2. Ane Else Hansen	født 3/5 1859, død 5/1 1865.
3. Dorthea Ane Else Hansen Fougaard	født 6/10 1867, gift med Valdemar Harder.

Da Hans Jensen Fougaard købte møllen i 1853 bestod dens jordtilliggende af de to matr.numre 40a og 112 Erritsø.
24/12 1856 tilkøbte han, fra Thomas Pedersen Holt, matr.nr. 9e Erritsø (skøde l. 28/1 1857) og 18/12 1867 tilkøbte han yderligere fra Hans Peder Bertelsen matr.nr. 2 h Tolstrup (skøde l. 11/3 1868).

Om Hans Jensen Fougaard og andre gode erritsøere fortæller Laurids Prip i sine ungdomserindringer, udkommet på Gyldendal 1911, fra tiden omkring 1858, hvor han fungerede som hjælpelærer i Erritsø:
" Hele vinteren igennem gik det løs med julegilder i Erritsø. Ryeholms var i "gildeslav" med en stor del af byen, og jeg blev regnet med til familien og levede herligt. Julegilderne kaldtes med et finere navn "fisitter", og det var en stor del af gårdene, som vi "fisiterede" med. Der var møllerens nede i vandmøllen, der lå smukt som alle vandmøller, manden hed Jens Fougaard, en prægtig jovial mand, der altid drillede mig med at byde mig kaffepunsch, som han vidste, jeg ikke kunne udstå. Der var hædersmanden, sognefoged Iver Lassen med det mærkelig smukke ansigt og det lange hvide hår, der var Anders Ussing, Mikkel Bjerg, Mikkel Holt, Peter Thomsen Præstegaard og mange flere, ejendommelige og hæderlige personligheder med grundmuret velstand. Det var solide "fisitter", der begyndte ved middagstid og varede til ud på natten og undertiden fortsattes næste dag. Man fik suppe med kødboller og brødboller, som kvinderne havde travlt med at rulle med hænderne flere dage i forvejen. Efter suppen fulgte stegte høns og andre stege og endelig kager i mængde, lagkager og tærter, og jeg ved ikke alt. Der var et vældigt liv i køkken og bryggers under forberedelserne, naboerne var mødt for at hjælpe, en hel skare af kvinder stod med opsmøgede ærmer og rullede under latter og munter samtale de velsmagende boller, hvortil dejgen var tilberedt i store kar. Thi der måtte ikke kunne spises op; husmoderens ære fordrede, at fade og terriner skulle være lige så fulde ved måltidets slutning som ved dets begyndelse. Når det endelig var endt, måtte degnen eller Mikkel Holt synge for til den gamle takke-salme nr. 517 i evang. krist. salmebog: