© Erik F. Rønnebech

ASETROEN
Nogle af de sidste steder i nordeuropa, hvor kristendommen vandt indpas var i Norge,Sverige, Danmark og på Island, og det er her den nordiske mytologi har sin rod. Helleristninger fra bronzealderen (1700-500 før Kristi fødsel) kan tolkes som de tidligste tegn på asetroens eksisens. Det er dog ikke noget sikkert bevis. De første af myterne er nedskrevet omkr. år 700, men først da Saxo Grammaticus skriver sin danmarkshistorie Gesta Danorum (Danernes bedrifter) omkring år 1.200, og Snurre Sturlasson skriver Eddaen omkring år 1245, får man skriftlige vidnesbyrd om asetroens eksistens. Kristendommen kom til norden omkring år 1.000 og afløste hurtigt asetroen.


HVAD BETYDER MYTOLOGI ?
Ordet mytologi kommer fra det græske ord myte, der betyder fortælling. I religionshistorisk betyding fortællinger og sagn fra tidernes morgen om jorden og livets opståen og om de kræfter der styrer verden, hvilket også kan betegnes som gudelære.
Den nordiske mytologi var, som nævnt, folketro i norden indtil kristendommens indførelse. Sagnene kendes især fra Edda- og skjaldedigte, sagaer samt sted- og personnavne. I den nordiske mytologi indgår myter om de gode asers kamp mod de onde jætter, som fører til verdens undergang i Ragnarok og til dens genfødelse. De vigtigste guder er aserne Odin, herre i det paradisiske sted Valhal, hans sønner Thor, Vidar og Balder, hans hustru Frigg og den gamle storgud Tyr. Heimdal og dennes banemand, den sælsomme Loke, samt fra gudeslægten Vanerne Njord, hans søn Frej og hans datter Freja.
Fra de kæmpestore og onde jætter kendes bl.a. urjætten Ymer, Thors trælle, søskendeparret Tjalfe og Røskva, der altid følger ham, samt Lokes børn, uhyrerne Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel, dødsrigets gudinde i det iskolde Niflheim.


UGEDAGENE:
Alle ugedage undtagen lørdag, (Løghdag) der betyder badedag, har rod i mytologien.
Oprindelig delte man ugen i fire dage der havde navne efter Tyr, Odin, Thor og Frigg. Senere gik man over til 7 dage, nemlig: Søndag=Sols dag, Mandag = Månes dag, Tirsdag=Tyrs dag, Onsdag=Odins dag, Torsdag=Thors dag, fredag= Friggs dag. Der er dog nogle der mener at fredag er Frejas dag.


MÅNEDERNE:
De 12 måneder kaldtes
JanuarGlugmåned
FebruarGøjemåned
MartsBlidemåned
AprilFaremåned
MajSkerplemåned
JuniHovilemåned
JuliHøendmåned
AugustSkørdendmåned
SeptemberHøstmåned
OktoberGormåned
NovemberYlirmåned
DecemberYulemåned


DE MYTOLOGISKE NAVNE:
Mange af de mytologiske steder og personer har været kendt under forskellige navne, og desuden kan mange navne staves på forskellige måder. Der findes ingen officielle regler der siger, om Thor skal staves med h eller ikke, om Ydun skal staves Idun, Frej skal staves Frøj eller Frey e.t.c.


VERDEN SKABES
Niflheim, Muspelheim og Ginnungagab

I begyndelsen fandtes der hverken jord eller himmel. Det eneste der eksisterede var det isnende kolde Niflheim mod nord og det gloende varme Muspelheim mod syd. Midt imellem lå det mægtig tomme svælg Ginnungagab.


URJÆTTEN YMER SKABES:
Fra Niflheim løb 12 iskolde floder ud i Ginnungagab og medførte enorme ismasser, der stødte sammen med den glohede varme fra Muspelheim. Heden fik isen til at smelte, og der opstod vældige dampskyer der fortættedes til store tunge regndråber, der efterhånden løb sammen og dannede et vældigt væsen. Væsenet antog efterhånden skikkelse af et menneske så stor, at det mindste hår på kroppen var større end det største træ i skoven.
Det var urjætten Ymer der således blev skabt.


JÆTTERNE SKABES:
Nu begyndte der at ske mærkelige ting med Ymers krop. Medens sveden drev fra ham, dannedes en mand og en kvinde i hans armhule og hans ene fod avlede en søn med den anden. De blev til de onde væsener, der kaldes Jætter, og de begyndte straks at formere sig.


GUDERNE KOMMER TIL:
De store dampskyer drev stadig over Ginnungagab, og de tunge regndråber, der nu faldt, samlede sig til et nyt væsen i skikkelse af koen Audhumbla. Koen stillede sig med sit yver over Ymer, og lod ham die af dens fire mælkefloder. Isen fra Niflheim havde ført en saltsten med fra det yderste nord, og den begyndte Audhumbla nu at slikke på. Første dag den slikkede kom en mands hovedhår frem fra stenen. Anden dag dukkede hele hovedet frem, og tredje dag sprang en skikkelse ud af stenen. Det var guden Odins farfar Bure, og fra hans og jætternes slægter stammer de tre guder Odin, Vile og Ve.


Jorden og himlen skabes:

Da Odin Vile og Ve følte sig stærke nok, slog de kæmpejætten Ymer ihjel og parterede hans krop. Blodet der flød fra kroppen blev senere til verdens have, søer og floder, men først oversvømmedes hele verden, så alle jætter på nær to druknede. De to der overlevede, var desværre gift med hinanden, og førte derfor jætternes slægt videre, og snart var der lige så mange jætter som før Ymer blev dræbt.
Af Ymers krop lavede guderne himlen og jorden. Kødet blev til muld og knoglerne til fjelde. Hovedskallen dannede himmelhvælvingen, og de fygende gnister fra Muspelheim blev til stjerner. Solen og månen er vogne der kører hen over himmelen i de baner guderne har bestemt, og de danner forskellen mellem nat og dag. Skyerne er rester fra Ymers hjerne, som guderne smed op i luften til sidst, da de var færdige med at partere ham.


Dværgene skabes:

Der var dog stadig nogle små stumper kød tilbage. Af de maddiker der åd resterne, opstod nogle sælsomme små dværge, der bor under jorden i nogle dybe huler og høje udenfor gudernes bolig Asgård. Dværgene er både kloge og opfindsomme, og kan smede våben og redskaber der overgår alt andet.


NAT OG DAG:
Den sorte jættekvinde Nat kører en gang i døgnet hen over himmelhvælvingen i sin kærre forspændt sin sorte hest Rimfaxe.
Nat er gift med guden Delling og de har sammen sønnen Dag. Dag fik en kærre af sin mor og af Odin fik han hesten Skinfaxe, hvis manke lyser og skinner over hele verden. Der blev også spændt en hest for solen og månen og de måtte løbe hurtigt over himlen, for de var forfulgte af de to glubske ulve Skall og Hate, der ville opsluge dem. Vanen Billings mænd beskyttede solen og månen mod de to ulve.


DE FØRSTE MENNESKER SKABES:
En dag da Odin Vile og Ve var ude at gå en tur langs stranden, fandt de to træstammer på strandbredden. De snittede dem med en kniv så de kom til at ligne en mand og en kvinde, og Odin blæste liv i dem. Vile gav dem forstanden og af Ve fik de synet og hørelsen, samt evnen til at kunne tale. Det er stamforældrene til alle jordens mennesker, og de tre guder kaldte manden for Ask og kvinden for Embla. De byggede derpå en smuk gård til dem, hvor de skulle bo. Gården kaldte de Midgård og uden om gården satte de et gærde til værn mod jætterne. Gærdet lavede de af Ymers øjenvipper.
Da de var færdige drog Odin mod vest, Ve mod øst og Vile mod syd og siden har ingen hørt noget til Ve og Vile.


ASER OG VANER:
Guderne, kaldet aserne bor i Asgård, et mægtigt område, hvor de har deres boliger. Indtil Ragnarok kommer er de udødelige. En anden gudeslægt er Vanerne der bor i Vanehjem. Vanerne er dødelige frugtbarhedsguder og kom en gang i strid med aserne og forsøgte at erobre Asgård. Der blev dog indgået et forlig der gik ud på, at nogle af Vanerne kom til at bo i Asgård og nogle af Aserne flyttede over til Vanehjem.


Den syvfarvede bro Bifrost fører op til Asgård og bevogtes af Heimdal med Gjallerhornet. Midt i området på sletten Idavang, hvor krigerne fra Odins gård Valhal kæmper, vokser det mægtige asketræ Yggdrasil, hvis grene breder sig ud over hele verden og endog op over himmelen. Asken Yggdrasil får næring fra sine tre store rødder. Den ene rod når helt op til Niflheims isnende kulde og ender i brønden Hvergelmer i Helhjem. Her ligger den fæle drage Nidhug sammen med orme og andet kryb og gnaver i den. Den anden rod ender i en brønd, der ejes af jætten Mimer. Kilden kaldes derfor Mimers brønd. Brønden ligger i Jotunheim, hvor jætterne bor. Jotunheim kaldes også Udgård fordi jætten Udgårdslokes gård ligger her. Udgård ligger helt ude ved kanten af havet.
Mimer sidder hele tiden og vogter over sin visdomsbrønd. Drikker man en slurk af brønden ved man alt, både om, hvad der er sket og hvad der skal ske i fremtiden. Mimer drikker selv af brønden, og er derfor den klogeste af alle jætterne.
Yggdrasils tredie rod ender i Asgård i den hellige Urds brønd, opkaldt efter nornen Urd. Kilden der det sted, hvor guderne hver dag holder møde og ved brønden bor Nornerne Urd, Verdante og Skuld. Nornerne er gudinder, der bestemmer over alle menneskers liv og spinder deres livstråde der afgør, om de skal leve lykkeligt eller ulykkeligt, dø gamle eller unge, blive rige eller fattige o.s.v.
Nornerne sørger for at Yggdrasils tredie rod ikke tørrer ud og vander den hver dag og pakker den ind i fugtig jord. Hvis Yggdrasil skulle gå ud vil verden gå under i Ragnarok.



Thor og Midgårdsormen