En efterårsdag var Odin, Loke, Thor og hans mennesketjenere Tjalfe og Røskva ude at gå en lang tur. De havde gået længe og havde ikke fået noget at spise siden afrejsen og var godt sultne, da de stødte på et par fede køer på en mark. Thor slagtede straks den ene og begyndte at stege kødet, men lige meget hvor længe de stegte det, forblev det råt og uspiseligt. Det var jætten Tjasses ko Thor havde forgrebet sig på og Tjasse havde fortryllet kødet.
Lidt efter kom Tjasse flyvende i sin ørneham. Han fortalte at det var hans ko de havde slagtet, og at kødet først ville blive mørt, når han havde fået sin andel. Det syntes aserne var i orden, men Tjasse greb hele koen i sine klør, fløj op i luften med det og slugte det hele i en mundfuld. "Eftersom hele koen var min er også alt kødet mit", sagde han og fløj grinende bort.
Thor blev gal, men mest gal blev Loke. Han tog en gren og slog ud efter Tjasse, men Tjasse greb fat i grenen og fløj bort med Loke hængende under sig. Loke blev frygtelig bange og begyndte at bede for sig. Han forklarede, at han var den store Loke, men det troede Tjasse ikke på. Min oldefar legede med Loke da han var lille, sagde Tjasse og det kan umuligt være dig. Odin fortalte da, at alle aser over 25 år, fik et af Yduns guldæbler, og derved fik evig ungdom. Tjasse havde længe været urolig for, hvordan det skulle gå med hans guldskat når han døde, for det var ikke lykkedes for ham, at få datteren Skade gift, så han lyttede interesseret. "Skaf mig de guldæbler" sagde han, "så skal du til gengæld få den medgift Skade skulle have haft". Det tilbud kunne Loke ikke afslå og lovede at gøre et forsøg.
Da han kom hjem til Asgård, gik han lige ud til det sted, hvor Ydun og Brage plejede at holde til. Han fortalte Brage, at Odin skulle holde en stor fest i Valhal og at einherjerne havde ønsket, at Brage skulle komme og synge for dem. Det smigrede Brage, og han tog straks afsted. Loke sagde derpå til Ydun, at han ikke forstod, at Brage kunne forlade hende bare for at synge for en flok fordrukne einherjer, og de fulgtes derefter ad dybt ind skoven.
Pludselig sprang Tjasse frem fra et træ. Greb Ydun og kurven med æblerne, og stoppede dem ned i en sæk. Loke bad så om den lovede medgift, men Tjasse fløj bare grinende bort i sin ørneham.

Da guderne fandt ud af at Ydun og hendes æbler var borte, bliver der stor uro og snart begyndte de at ældes og få dårlig syn og hørelse. De kaldte derfor sammen til et møde for at drøfte, hvordan de skulle få Ydun og æblerne tilbage. Der blev spurgt, om nogle har set eller hørt noget, og Tjalfe stod så frem og sagde, at sidste gang han så Ydun, gik hun ud i skoven sammen med Loke, der senere kom alene tilbage. Alle kiggede så over mod Loke, der først forsøgte en bortforklaring, og derpå kom med en historie om, at han endelig havde mødt kvinden i sit liv, men hendes far ville ikke gå med til bryllup, hvis han ikke skaffede ham Ydun og guldæblerne. "Hvem er da denne kvinde" ? Spurgte guderne undrende. Jætten Tjasses datter Skade, svarede Loke.
Historien rørte kærlighedsgudinden Freja, og selv Thor faldt for historien efter lidt overtalelse fra Siv. Forsamlingen vedtog derpå, at man vil tilgive Loke, hvis han skaffede Ydun og guldæblerne tilbage.

Thor drog derefter sammen med Loke over til Tjasses gård for at hente Ydun og helst også Skade. Da de kom til gården, var det Skade, der åbner døren, og de bad straks om at tale med Tjasse. Hun gik så ind for at hente sin far, og Thor spurgte Loke, om det var hende han var så forelsket. Loke mumlede noget uforståeligt og Thor undrede sig. Da Tjasse kom og så Loke, troede han først, at det var medgiften han var kommet for at hente og grinede højt. Han tog Loke med ind i et andet rum, og her fortalte Loke, at ham der stod ude i forstuen var den frygtede Thor med hammeren, og så stivnede Tjasses grin. Loke fik guldet og skulle lige til at gå, da Skade kom springende og glædestrålende fortalte, at Thor havde fortalt hende, at Loke aldrig havde været forelsket i nogen som i hende, og at hun ville følge med ham til Asgård. Loke blev bleg men kunne ikke afsløre sig.

De besluttede at tage tilbage næste dag, og om natten sneg Loke sig rundt i Tjasses hus for at lede efter Ydun. Da han fandt hende, blev hun sur, fordi han havde narret hende, og slog og kradsede ham medens hun skreg af fuld hals. Loke blev bange for at nogen skulle høre dem, og forvandlede hende hurtigt til en nød, som han puttede i lommen, men det var for sent. Skade bankede på døren og spurgte, om han var i færd med at bedrage hende endnu før de var blevet gift. Loke som havde bedt Thor vente udenfor, sprang ud gennem vinduet og ind i sin fugleham og fløj hurtigt mod Asgård med Tjasse lige i hælene. Skade som var en god skiløber, fulgte hurtigt efter på ski.

Da Loke forpustet nåede Asgård med den kæmpestore ørn i hælene, var guderne blevet for gamle til at forstå, hvad der foregik, men Tjalfe, der endnu var ung, fattede det hurtigt, og løb sammen med Røskva over til en stor kvasbunke som de hurtigt satte ild i. Da Tjasse fløj gennem ilden gik der ild i hans fjer og han styrtede til jorden. Skade, som også var ankommet, brast i fortrivlet gråd da hun så faderen var død.
Da Loke var kommet ud af fjederhammen, tog han straks nødden op af lommen og forvandle den til Ydun, der igen gav ham nogle på hovedet, indtil hun opdagede, hvordan det stod til med de andre guder og i en fart fik delt æbler ud, og snart var alt ved det gamle.
Guderne besluttede, at Skade måtte vælge en iblandt dem til at gifte sit med, fordi hun var blevet gjort faderløs. Hun måtte dog ikke se deres ansigter men kun deres ben når hun skulle vælge. Hun ville gerne have haft Balder og valgte de smukkeste ben, men det var Njords. Loke havde smurt sine ben ind i tjære for ikke at blive valgt. Skade kunne dog ikke trives i Asgård og flyttede snart tilbage til Jotunheim. Loke fik som straf bundet en snor fra sit fipskæg til sin tissemand, så han fik en gang som en hoppende ged.